21. december

Der var fuld aktivitet foran New Yorks børs - Stock Exchange eller bare NYSE - som den hedder på amerikansk - da vores fire venner ankom, anført og for nogles vedkommende båret af frelserpigen Hosiannah.

De kunne se det flotte hus på lang afstand. Det lignede et græsk tempel med doriske søjler udenfor, der var pakket pænt ind i Stars and Stribes. Sådan hedder det amerikanske flag, ligesom det danske flag hedder Dannebrog og det franske flag hedder Tricoloren.

Ja, ja, flot så det ud med en stjerne for hver af USAs 53 stater og striber, der passede til.

Man hvad var nu det?

Gaderne ved New Yorks børs var fuld af brandbiler. De kom fra FDNY - Fire Department New York, og de brandmænd var skam helte i hele verden.

Brandbilerne kørte rundt med flag på, og det var svært ikke at tænke på, at disse mænd på en eller anden måde var meget større end de uniformer, som nogle af dem skam ellers fyldte godt ud.

Fordi det er rigtig rart for folk, der bor eller arbejder i meget høje huse, at føle sig sikre på, at dygtige brandmænd og redningsfolk vil komme og hente dem ned, hvis der skulle udbryde brand. Det gjorde det på en eller anden måde meget lettere og mindre bekymrende at opholde sig i New Yorks høje bygninger.

Familierne i det røde hus havde også besøg af en brandbil en nat, og den var fyldt med brandmænd, og ham, der kom helt op på femte sal, var skam også en rigtig helt.

Eller... Han var i hvert fald en mand, man omgående fik tillid til, når man havde allermest brug for det, og allerhelst bare ville sove videre, men ikke var helt sikker på, at det var nogen god idé.

Men at sove videre var lige præcis det bedste, man kunne gøre, sagde brandmanden.

Således fik han stort set alle til at tage det roligt igen, og det var i virkeligheden nok hans allerstørste kunst.

Tilbage i Wall Street lagde nissebørnene mærke til nogle vejspærringer, der var anbragt ved vejene omkring Wall Street. De fungerede som små mure, man kunne hejse op og ned, og det var helt umuligt for biler at køre igennem gaderne, hvis ikke ham med nøglen var klar til at trykke på den knap, der hejser muren ned, sådan at der blev fri passage. Det mindede lidt om forsvarsværker ved borge i Middelalderen, men det her var skam topmoderne og bygget i selveste det 21. århundrede.

Det var rigtig smart, for hvis der nu var nogen, der fik lyst til at røve NYSE, kunne politiet bare skynde sig at rejse spærringen, og så kunne røverne ikke komme forbi med pengene.

Lige netop nu var der et farligt postyr. Brandbiler holdt med roterende lys foran børsbygningen, politi talte i megafoner, så man kunne høre deres mærkeligt forvrængede metalstemmer give genlyd mellem skyskraberne, og de store brandmænd - nogle af dem var skam også tykke - holdt springlagner.

De kiggede op. Det var ikke til at lade være.

Et mærkeligt syn mødte dem.

Højt oppe - mindst på 10. sal eller måske endda 20. sal i huset bag børsbygningen - stod en lille rensdyrkalv og rystede. For der var meget langt ned. Bagved stod en mand i noget mærkeligt tøj. Det så ud som om han talte med det skræmte dyr.

Lige lidt hjalp det. Kalven blev, hvor den var.

Nissebørnenes øjne stod på stilke og deres ører ligeså. De slugte hele det store new yorker brandmands- og politishow, der rullede sig ud omkring dem.

Så fik Bom en idé.

"Ved du hvad, Tvitte," sagde han, "Det må da lige være en opgave for sådan et par nisser som os at snakke med rensdyrungen. Vi kender jo en del til hans slags. Skal vi ikke prøve at gå op og overtale ham til at komme ned?

Det syntes alle var en mægtig god idé, og så havde de jo pludselig et ærinde inde i New Yorks børsbygning. Hallen var mægtig fin. Den blev også bevogtet af mænd i smarte uniformer med kasketter, der passede til. De gjorde honnør for vores nisser, der jo nu havde god grund til at kigge ind. Nisserne, der stadig sad i Hosiannahs lomme, styrede direkte mod elevatoren.

De var lynhurtigt på 20. etage.