14. december

Nøddeknækkersoldaten og Bom og Tvitte var på vej til Wall Street på det sydlige Manhattan for at finde den forsvundne Josef, så det kunne blive ordentlig jul ikke kun hos den lille familie i Radio City Hall, men også hos resten af new yorkerne.

Manhattan er imidlertid en ret stor ø, hvis man kun har små korte ben. Det er derfor, børnene bliver så hurtigt trætte i New York - og så måske også lidt fordi de får for få is og kager og slik, der jo giver god gåenergi - og det er ikke kun menneskebørn, der mister energien. Det gør nissebørn også.

Og soldaten, ja han havde stive ben, så han kunne heller ikke marchere de 15 kilometer sydpå. Til gengæld havde han en god idé.

"Nu skal I høre, små venner," sagde han, "Vi smutter lige en tur forbi zoo og finder os et ridedyr, så skal I se, hvor det hele går som en leg."

Og det gjorde de så.

New York har to zoologiske haver. En meget stor og en meget lille.

De valgte den lille, fordi den var tættest på. Det er den fine lille have, der ligger i Central Park, New Yorks grønne lunge.

Den er bygget op udenom et centrum, hvor søløverne har et stort bassin at boltre sig i.

Hvis man kommer om dagen, kan man se både pingviner og søløver få mad.

Det er sjovt, pingvinerne er meget søde i deres antarktiske element, når de luffer sig afsted oppe på isen eller glider rundt gennem deres dejlige vandbassin. De elsker fisk.

Det gør søløverne også, og de vil også gerne lege. De danser nærmest rundt i vandet, mens børnene klapper af alle deres kunster.

Nisser vil hellere have risengrød, men det er ikke så nemt at skaffe i New York. De ville også gerne have set dyrene lege, men de kom efter lukketid, så det kunnne der ikke blive noget af. Der var ingen mennesker.

Nå, men Nøddeknækkeren var tydeligvis godt kendt i den fine zoo. Han styrede dem direkte hen mod et rigtig stort indelukke. Der var det skønneste polarblå vandbassin, og klipper til at sove på, og lege på.

Nogle skilte oplyste, at beboerne elsker at lege, og at de ikke var så gode til at rydde op efter sig.

Nå, men soldaten bad nissebørnene vente udenfor, mens han smuttede ind og fik sig en snak med havens store hvide bamser. Isbjørnene, for dem var det selvfølgelig, sov.

Imens de voksne snakkede, legede nissebørnene. De prøvede at bygge deres eget vilde selv her. Se bare her, hvor vild Bom kan komme til at se ud.

Take a walk on the wild side, siger jeg bare.

Isbjørnene snorksov, så Soldaten måtte kilde dem forsigtigt under hagen og ae deres bløde kindhår. Det kunne de godt lide.

De hyggebrummede, det mindede dem om dejlige tider, hvor deres isbjørnemor tog sig af dem og lærte alt det, man har brug, når man skal være en stor, voksen og farlig isbjørn.

Nøddeknækkeren fik hurtigt sat bamserne ind i historien om den forsvundne Josef, den manglende julestemning og de to smånisser, der hjalp julemanden selv med at genoprette julen i New York.

Isbjørnene ville gerne hjælpe. Selvfølgelig ville de det.

Om ikke andet, satte de også pris på ordentlig hvid jul. Så de slog om hvem, der skulle fragte trioen til Wall Street. Det blev Gus, der vandt.

Tjah, man tror sig så sikker, når man står der i zoo, og kigger ind på bamserne. Men jeg lover jer, at Gus, der ganske vist nu også var på vigtig mission for julemanden, satte grundigt af på sine stærke bagben, og 1-2-3 smut var han ovre på den anden side af hegnet.

Det regnede de stensikkert ikke med inde hos the management i Zoo. Men der er så meget, cheferne aldrig kan forestille, og så sker der ting og sager.

Som for eksempel denne stjerneklare nat - det var det efterhånden blevet - hvor Gus godmodigt luntede ned af New Yorks boulevarder og avenuer for at fragte sin last af nissebørn - de sov trygt i hans varme gulligthvide pels - og soldaten, der selvfølgelig holdt vagt.

Hvis nogen stak hovederne ud fra femte sal - det kunne f.eks. være familien i det røde hus - kan det nok være, at de kom til at spærre øjnene op: En isbjørn med to sovende nissebørn og en nøddeknækker af træ på ryggen?

"Du drømmer, min skat" ville vist svaret lyde.

Men sådan var det slet ikke. Den var god nok. Med kurs mod Wall Street for at få fingrene i Josef og redde julen i New York.