7. december

Der var problemer i kæmpebyen New York den jul. Menneskene der havde nemlig helt glemt at jule. De havde alt for travlt med at tænke på penge. Som de ikke havde. Eller som de gerne ville have.

Derfor havde muldvarpefolket, der bor på subway'ens forladte stationer langt nede under jorden, spurgt nissebørnene Bom og Tvitte, om de ville være med til at lave jul i den.

De var nu lidt nervøse for, om de mon godt kunne hjælpe med sådan en stor opgave. De var jo lidt små, syntes de selv. Men muldvarpemanden var sikker på, at de var de helt rigtige.

"Nu skal I høre," sagde han.

"Det første, vi skal have ordentlig styr på, er skøjtebanerne. De står tomme. Vi skal have skaffet nogle mennesker. For det er så hyggeligt både at være en af dem, der løber, og at kigge på dem, der løber."

"Ih ja, det lyder rigtig rart," mente Tvitte, der elskede at være skøjteprinsesse.

"Så skal vi lytte til noget dejlig skøjtemusik."

"Hmm, du siger noget, lille Tvitte," sagde muldvarpemanden, "det er måske der vi har problemet. Der er ingen musik. De har haft alt for travlt med at tjene penge, og ingen har tænkt på musik."

Og så gik han ind og ringede til julemanden, der straks fik fikset noget musik ud af højttalermasterne: "Jeg drømmer om en hvid jul", "Rock rundt om juletræet" og "Jeg så julemanden kysse mor" og så den her.

Som bølger strømmede musikken ud fra plazaen ved Rockefeller centret og fra Bryant Square og alle de andre steder, hvor der plejede at være skøjtebaner om vinteren.

Folk på gaden hørte den, og kom i tanke om, at den musik havde de også hørt som børn, når de stod på skøjter, og det var egentlig ret skønt.

De fik lyst til at prøve igen. Pludselig kunne intet holde dem tilbage. De glemte alt om penge, de skulle tjene eller bruge, og løb i stedet for hen og lejede et par skøjter i deres frokostpause, og de var lige ved at glemme at gå tilbage på arbejde bagefter.

Selv politiet syntes, det var skønt at kigge på skøjteløberne i Bryant Park.

Han kunne dog godt få tid til at blive fotograferet sammen med storebroren fra den familie, som Bom og Tvitte fulgtes lidt med i New York. Politiet var meget spændende, fordi der i det røde hus, hvor familien boede, boede en anden dreng, også var storebror, og som var enormt interesseret i politi og politibiler og politikasketter og politisirener og meget mere, når bare der hørte politi til. Derfor var der god mulighed for at lære at hyle ligesom en rigtig politisirene i New York, og det skal man kunne, hvis man skal kunne lege ordentligt politi.

Hvad nisserne angår, er de jo bittesmå. Man kan faktisk ikke se dem på den store skøjtebane blandt alle menneskene. Men selvfølgelig prøvede de isen af sammen med alle de mennesker, som det lykkedes at lokke en tur på isen med dejlig musik, og som måske ligefrem fik lyst til at prøve nogle af barndommens skøjte-scorer-tricks.