6. december

Den 5. december spurgte Muldvarpefolket nissebørnene Bom og Tvitte, om de ville være med til at lave jul i den i kæmpebyen New York. Menneskene der havde nemlig helt glemt at jule, fordi de alt for travlt med at tænke på penge. Som de ikke havde. Eller som de gerne ville have.

Det var meget skidt, fordi byen var kendt overalt for sin rigtig dejlige julestemning. Blot ikke i år.

Bom var lidt nervøs for, om de mon godt kunne hjælpe med sådan en stor opgave. De var jo lidt små, syntes de selv. Men muldvarpemanden var sikker på, at de var de helt rigtige.

"Nu skal I høre," sagde han.

"Det, vi mangler, er det rigtige julesind. Det gode humør. Børns forventninger. De voksnes glæde."

"Vi har jo en ret fin by her. Der er egentlig masser af magi omkring. Her er mange mennesker, der normalt har initiativ nok. Sådan har det vist altid været. Derfor plejer det at være nok at plante et par af julemandens idéer hist og her, og så kommer julesindet helt af sig selv."

"Men lad mig lige vise jer et par af stederne, så I ved, hvad jeg mener. Kig ind i mine øjne."

Og så kiggede de ind i Muldvarpe-mandens øjne.

Tvitte syntes, hans øjne flimrede som et fjernsyn, og se bare, så blev de til et fjernsyn, mandens øjne. Han viste dem billeder fra byen på linsen i øjnene, og fortalte dem om turen imens.

"Se her, børn, de her steder er nogle af fantasiens fristeder."

"Brooklyn Bridge mellem bydelene Manhattan og Brooklyn, og der er både veje og cykelsti og gangsti over den. Jeg synes den ligner en vindebro til en gammel borg, men den er meget større."

"Se bare på tegningen, hvor fin broen bliver, når man sætter lys på den."

"Der har vi været," sagde Tvitte.

"Storebroren i den familie, vi holder til hos - han hedder Clement og er fire år - kalder den for Blooklyn Blix. Han kan godt lide broer, og synes, det er meget spændende at gå på den, og se ned på skibene og på alle skyskraberne."

"Fint," sagde muldvarpemanden.

"Her er det næste billede. Denne cirkel hedder Strawberry Fields, det betyder jordbærmarker, og den ligger i en stor park. Der gror nu ingen jordbær. Men det kunne man jo forestille sig, at der kunne gøre. Ligesom man kan forestille sig så meget andet."

"Der var en gang en mand, der skrev en sang om de her jordbær, og han boede lige på den anden side af parken, og mange mennesker kunne godt lide hans idéer, og de lavede Strawberry Fields for at huske ham og hans idéer. De lægger også blomster til ham, og hvert år til jul spiller de den her sang."

"Jeg tror faktisk endda, at moren i jeres familie altid godt har kunnet lide lige præcis den sang. Og hun ville også gerne se Strawberry Fields, fordi visse steder har god kraft eller får god kraft, fordi mange mennesker tænker de samme ting lige præcis dér."

"Der er forresten mange gode steder i Central Park. Et andet sted bor Alice i Eventyrland."

"Hun er omgivet af alle de mærkelige dyr og mennesker fra historien. Kaninen, der altid har travlt. Den gale hattemager. Og filurkatten selvfølgelig. Clement kalder den Baluri-missen, og det er også et fint ord."

"Hvis I nu ikke kender Alice, kan jeg fortælle, at hun er en pige, der er rigtig dygtige til at fantasere og forestille sig alt muligt, og at være dygtig til at drømme er lige præcis det, der skal til, når man skal ud at finde sit julesind."

Zip zap. Så var filmen i muldvarpe-mandens øjne slut, og så måtte nissebørnene Bom og Tvitte i gang med at finde julesindet frem.