Friday, December 04, 2009

4. december

Noget af det allermærkeligste i den store by er den rumlen, man hele tiden kan høre under fødderne.

Der kommer også røg op af fra jorden gennem gitre, der ligger rundt omkring i fortovene i stedet for nogle af de fliser, der ellers ville have været.

"Kom", sagde Bom, "Lad os gå ned og se, hvad det er."


Posted by Picasa
Man kan lige akkurat se de trapper, de hoppede ned af. På Columbus Circle under en flot figur af hele jorden inden i nogle ringe. Eller et stort æble.

Nisserne smuttede ned af en masse trapper. Mellem alle menneskers ben og tasker og poser. De er meget hurtige, og ingen så dem. Ingen trådte på dem.

Der var en hel verden under jorden. En verden af tog. A-toget. B-toget. C-toget. Det var togene, der larmede, når de skyndte sig hen over skinnerne, der var lagt i lange, lange rør.

Mellem rørene var der tog-stationer, hvor menneskerne kunne stå af toget - subway'en - og gå op af trapperne igen. Og så stod de pludselig et helt andet sted i den store by. Hvis man bare kendte navnet på den rigtige station, kunne man altid komme af det rigtige sted. Eller man kunne kigge på kortet over subway'en.

Nu var Bom og Tvitte ikke så gode til at læse på engelsk. Det sprog havde de ikke lært endnu. Men Bom lagde mærke til, at mange af stationer var fint pyntet med billeder, så hvis man kendte det rigtige billede, skulle man bare stå af, når det dukkede op udenfor togruden. Dødsmart.


Posted by Picasa
På stationen nedenunder Naturhistorisk Museum havde togfolkene tegnet en hel masse dyr med kulørte mosaik stifter.

Bom og Tvitte gik hen ad perronen, mens de prøvede at navngive alle dyrene på væggen. En slange. En frø. En edderkop. En hval.

Pludselig stod de helt henne ved tunnellens åbning. Det er det rør, toget kører i under jorden. (Subway wiki).

En kraftig luftstrøm pustede til dem. Og inden de nåede at tænke så meget som hjælp, blev de hvirvlet ind i røret. Der var helt mørkt og mærkeligt.

De landede på noget skrammel, der lå ved siden af skinnerne.

Bom mærkede en lab på sin skulder og fór sammen.

"Hvad er I for nogen," sagde en stemme.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home