Tuesday, December 08, 2009

8. december

I går skaffede den helt rigtige julemusik godt med folk ud på byens mange skøjtebaner.

"I dag skal vi tage os lidt af belysningen," sagde Muldvarpe-manden.

"December måned er så mørk, det er som om, det er evig nat, både når man står op, og når man kommer hjem."

"Kunne vi ikke prøve med nogen lamper," foreslog Bom.


Posted by Picasa
"Eller hvad med noget julesne," mente Tvitte og rystede den magiske dims med tryllesneen i de mange farver meget meget grundigt.

Så sneede alle farver over de små bygninger og kæmpeaben.

Og lidt efter dalede den fineste julesne ned over New York. De største af snefnuggene blev siddende.


Posted by Picasa
Nogle af dem satte sig fast på den bygning, der hedder Saks Fifth Avenue, hvor man kan købe alt, hvad hjertet kan begære og lidt til.

Og de blev siddende, og de lyste som de fineste stjerner, som man kunne glæde sig over uanset, om man skulle juleshoppe i Saks eller ej.


Posted by Picasa
Et andet - et af de allerstørste tryllefnug - blev hængende lige over vejkrydset mellem 5th Avenue og 57th Street - og der blev det sørme siddende og lyste op - som en kæmpestor lampe - i decembermørket.

"Åh, ved du hvad, alle de snefnug får mig til at tænke på julesne," sagde nissepigen Tvitte, "Og jeg får sådan lyst til en ordentlig sneboldkamp. Er du med?"

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home