9. december

Sneboldkampe giver kinder, der er ligeså røde som juleæbler og som Bom og Tvittes nissehuer. I hvert fald når de foregår udenfor.

Men det er jo ikke alle steder, at man kan være sikker på hvidt vejr til jul.

Alle dem, der ikke er sikre på sne, må tage grødsleven i den anden hånd, og pynte op. Lige til selv den allermest jakkesæts-stive pengemand må overgive sig til grankranse, stjerner og rensdyr med røde næser.

Men hvordan pynter man en kæmpeby med et snuptag?

Jo, Bom og Tvitte kom i tanker om den lille fine landsby, der var sat op hele vejen rundt om en af skøjtebanerne. Det var jo en julelandsby, og den måtte da være fuld af alt muligt fint til sådan en by, mente de bestemt.

De tænkte rigtig meget på, hvordan de gerne ville tilbage til julelandsbyen, rystede en gang med det magiske snevejr.

Og så kom den dejligste julepynt frem overalt.

Grankranse med flotte røde bånd og guldkugler i vinduerne.

Hyggelige lys med venlige budskaber om "glædelig jul" eller "happy holidays" over gaderne som her i det kvarter, der hedder Little Italy.

Vores familie, der bor ved den store skov, spiste såmænd en muffin her i den tro, at det var Chinatown. Så kunne moren godt se på kagernes navne og butikker med skilte som "Souvenirs fra Sicilien", at de vidst snarere var i det italienske kvarter.

Muffins er jo kager, og lige som alt andet i Amerika, er også kagerne større. De smager forresten også bedre, i hvert fald muffins'ene. Her er en opskrift fra Martha Stewart, og hvis græskar er for eksotisk, er her en anden.

Bom og Tvitte klarede sig med krummerne fra familiens udvalg af chokolade-, blåbær- og majsmuffins. De er jo små, og behøver ikke så meget for at fylde nissemaverne.

Da de var blevet mætte, smuttede de op i farens lomme. Der sad man godt, og så behøvede man ikke at gå selv. Ligesom storebroren, som for første gang i to år blev spottet siddende og sovende i sin lillesøsters klapvogn, blev de meget trætte af at spankulere rundt i den store New York. De havde jo også en vigtig opgave.