20. december

Vores fire venner, nisserne Bom og Tvitte, Nøddeknækkeren og isbjørnen Gus, havde heldet med sig, da de mødte Frelserpigen Hosiannah. Hun kendte nemlig vejen over på New Yorks børs, og der troede de, at de måske kunne finde den forsvundne Josef, sådan at alle kunne få sig en ordentlig jul i New York.

De begav sig da afsted, mens de talte om det allerdejligste ved juletiden.

"Julen," begyndte da Gus som den første, "Det er det eneste tidspunkt om vinteren, hvor vi isbjørne vågner af vores lange vintersøvn. Nordlyset er ekstra flot julenat, så vi slår os sammen om et ordentligt bjørnegilde, hvor vi lunter rundt under de klare stjerner. Det er skønt."

"For os nisser," fortsatte Bom, "er noget af det bedste ved julen jo al den risengrød, menneskene laver. De fleste husker stadig, at vi også skal have vores del i et lerfad med en dejlig smørklat og drysset med kanelsukker."

"Det er jo sådan, at når vi nisser er glade, så er alle andre også glade. For så bliver mælken ikke sur. Så bliver skoene ikke væk."

"Og dyrene laver ikke musikbazar på en vis storebrors værelse," grinede Tvitte, der kom i tanke om en nat, hvor de to nissebørn rigtig havde hygget sig. De havde fået alle Clements tøjdyr til at spille musik, og da han jo har ret mange instrumenter, var det noget af et orkester, de fik opbygget.

Alle morede sig vældigt.

Nøddeknækkeren fortsatte.

"Vi nøddeknækkere har en særlig spas. Vores job er jo at knække nødder. Vi åbner og lukker munden sådan her," og så åbnede og lukkede han sin store mund, så de kunne se, hvad han mente.

De blev lidt forskrækkede, for han kunne godt se lidt uhyggelig ud, når han spærrede gabet op. Heldigvis vidste de jo, at han var en flink og hjælpsom soldat.

Til sidst fortalte Hosiannah.

"Det bedste er at synge de kendte salmer og sange."

"Jeg har sunget de samme ord så mange gange i så mange år, at de har fået en særlig betydning, der er mig både nær og kær. Det er som om, at ordene er blevet gamle venner. Det er skønt at genhøre og gensynge dem, og for hvert år får linjerne dybere betydning, efterhånden som jeg har lært livet bedre at kende."

"Hvor smukt," henåndede Tvitte, "Men hvad for en sang kan du så bedst lide, Hosiannah?"

"Der er så mange," sagde Hosiannah, "Men hvis jeg virkelig skal vælge en, så holder jeg nu rigig meget af den, der hedder Glade Jul. Måske fordi den findes på alle sprog. Eller i hvert fald på mange sprog. Gus, jeg ved for eksempel ikke, om den er oversat til grønlandsk."

Og så sang hun for dem. (Akkompagnement her)

"Silent night, holy night
All is calm, all is bright
Round yon Virgin Mother and Child
Holy Infant so tender and mild
Sleep in heavenly peace
Sleep in heavenly peace"

De danske ord i første vers lyder sådan her:

"Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!"

Men rent faktisk så er "Glade Jul" eller "Silent Night" oprindeligt komposkrevet på tysk af hjælpepræsten Joseph Mohr i 1818. Melodien er altid den samme selvfølgelig, og den er komponeret af Franz Gruber, der var organist i en lille østrigsk landsby, Oberndorf. (Wiki her).

"Stille Nacht! Heilige Nacht!
Alles schläft; einsam wacht
Nur das traute hochheilige Paar.
Holder Knabe im lockigen Haar,
Schlaf in himmlischer Ruh!
Schlaf in himmlischer Ruh!"

Her kommer den på fransk.

Douce nuit! Sainte nuit!
Tout se tait, l'heure fuit.
Seuls Joseph et Marie humblement,
sont penches au berceau de l'Enfant.
Dors, Jesus radieux!
Dors, Jesus radieux!

Hosiannah klarede "Glade jul" på både dansk, engelsk, tysk og fransk. Hun var en internationalt indstillet frelserpige. Frelsens Hær findes trods alt også overalt.

Mens de sådan gik og snakkede, var de nået frem til New Yorks børs.