24. december

Hanne og jeg og min lille bror,
vi sidder her ved det store bord
og leger så dejligt på dugen.
Da far og mor i kirke gik,
alt juletøjet frem vi fik;
vi er ganske ene i stuen.

Knud har en æske med dyr og træer,
mine soldater marcherer her
og Hanne sit køkken har hentet.
Jeg sender hende en tinsoldat,
som spørger, om maden er parat,
hun siger, at den har ventet.

I morges, da jeg vågnede, far
herind i dagligstuen mig bar,
han tog mig i tæppet på armen
for julemorgen altid vi må
herind og høre klokkerne gå
og blive klædt på i varmen.

I Peters Jul er det 1. juledag, hvor børnene får lov at blive klædt på i varmen, altså i stuen, hvor der allerede er fyret op. Men det ved jeg kun, fordi min far har fortalt om den store nydelse ved at blive klædt på i varmen modsat at måtte klæde sig på på værelse ved den kolde kakkelovn.

I virkeligheden, her i julekalenderen, når du læser dette, er det først juleaften i aften. Jesus' fødselsdag, juletræ, julegaver, julemad, måske endda julesne. Julepynt:

 

Ovenpå vores skab i stuen ser der i år - 2010 - sådan her ud i et af hjørnerne.

Jeg er meget glad for "den døende snemand og juletræet", som er Clement første værk var skolen her i Verzy. Evas ditto står i det andet hjørne i det rene syltetøjsglas: Confiture de Noël laver man af tørrede grankviste, grankogler med guldstøv, små stykker bagt ler, tørrede appelsinskiver og lignende. Er det ikke poetisk og fint? Den slags er de rene mestre i i Verzy, hvor en kunsthåndværker laver formning med børnene.

De andre dimser er også fine, dem må jeg fortælle om en anden gang. Jeg kan måske lige nævne at keramiknissen og -englen er mandelgaver fra diverse år.

Julekrybbe er et begreb, der er kommet ind i min jul i Frankrig, hvor man jo sætter sin julekrybbe - det vil sige sin model over stalden i Bethlehem op for foden af juletræet, og først den 24. sætter man babyen hen til resten af holdet.

Den idé kommer fra Provence, og her kan man købe fine håndmalede, hånddrejede og uden tvivl både velsignede og velsignende prisen taget i betragtning, og det har vi gjort i foreløbig et par udgaver. Den første var til mor for nogle år siden.

Selv har vi en i plastic fra Cora. Det er en meget veludstyret butik, som mange af jer ved. Men vi har også en anden. Jeg kan ikke huske om det er en julekrybbe, men jeg har fået den af Karen, til jul, og for mig er det blevet min abstrakte julekrybbe. Hvert år står den, så lyset kan falde igennem det kulørte glanspapir.

 

I kan nok forstå, at jeg er meget glad for den.

Jeg er i det hele taget meget glad for Karen, som jeg jo sammen med hendes lillebror og mor har fået tilbage i mit liv på en måde, som har været meget dejlig for os alle, men helt særlig for mig. Det er jeg taknemlig for, og det vil jeg blandt andet tænke på, når jeg sidder i Thomas Kingos Kirke i aften som hvert år.

 

Dagen begynder i Zoologisk Have, som holder åben have hver den 24. december om formiddagen.

Vi og det halve Odense benytter lejligheden til at besøge dyrene og forkorte dagen for utålmodige børn.

 

Jeg plejer også at køre til kirkegården i Sanderum. Sidste år var det med Fie, det kan også være med mor og med Hanne eller os alle. Det skifter.

Vi har røde tulipaner med til mormor og morfar og et gravlys, som meget tit er svært at tænde. Imens vi kæmper hører vi ofte Sanderums kirkeklokker kime. Det er meget stemningsfuldt. Der er altid mange lygter på kirkegården - om de brænder eller ej, afhænger af vindstyrken - men det er tydeligt, at mange tænker på deres døde.

Sidst på eftermiddagen går vi i kirke. Det er der mange, der gør, man skal komme i god tid for at få plads. Vi kommer nu altid til at sidde ned og sidde sammen. Hvad vi kan se, er ikke så vigtigt, for det foregår altid på samme måde.

Jeg kan godt lide at gå i kirke juleaften. Jeg holder af at synge salmerne, nyder orglet og den kornet, der ofte ledsager, velsignelsen gør mig godt. Som barn tog gudstjenesten evigheder, nu er den hurtigt færdig. Hele den 24. december går hurtigt med alle dens gøremål.

 

Når vi kommer ud af kirken, ønsker vi hinanden glædelig jul, og så går vi tilbage til Engvej og drikker champagne. Et nyt element, der kom til for - rigtig gættet - nu otte år siden.

Det kan også forekomme, at jeg spiller julesange på klaveret. Og at Clement og Eva får lov at åbne en julegave før tid.

 

Vi spiser flæskesteg med almindelige og brune kartofler og diverse tilbehør og til dessert ris a l'amande med mandelgave, som jeg ofte vandt som barn. Men det er gået tilbage med heldet.

 

Men i 2008 var det min tur endnu engang, og som I kan se, bliver jeg stadig glad. Efter en ærlig spurt er det stadig godt at vinde. Eva har det store problem at hun ikke bryder sig ret meget om søde sager og heller ikke desserter. Clement elsker risengrød, så mon ikke også à l'amanden glider ned.

Bagefter rydder nogle af os op, mens andre snakker, for alle kan alligevel ikke være i køkkenet på én gang.

 

Vi tænder træet, vi hjælpes ad. Som barn var det sådan en stor oplevelse at se det tændte træ. Nu tænder jeg det selv, men jeg glæder mig stadig over decembers duft af gran og juleaftens af "brunt og brændt". Det er som dufte, betyder mere med alderen. Jeg lægger i hvert fald mere mærke til duft, og placerer dem i tid - fra min barndom, fra København eller hvad det nu kan være - hvilket jeg ikke gjorde før.

Vi danser om træet, mens vi synger. Ikke nødvendigvis med deltagelse af alle hele tiden, men så vidt muligt.

Hver vælger mindst én sang efter alder. Den ældste starter eller også er det den yngste. Bagefter er der andre sange, der skal synges.

 

"Dejlig er jorden", "Dejlig er den himmel blå", "Det kimer nu til julefest", som vi også synger et vers af, før vi spiser, "Et barn er født i Bethlehem", "Julen har bragt velsignet bud", "Velkommen igen Guds engle små".

De senere år er jeg også blevet glad for "barn Jesus i en krybbe lå" og "Hjerte løft din glædes vinger".

Hanne har jo altid været sindssygt stærk i salmevers - Grundtvig-Cold'sk friskole - jeg kan stadig huske, hvor sindssygt irriterende det var i Bellinge, når hun sad på gulvet i sit værelse og deklamerede "blomstre i en rosengård", men det er altså forklaringen på, at jeg kender den salme i dag. Jeg lærte nemlig ikke den slags i min folkeskole, og i dag synes jeg, at det er en smuk tekst.

Den bedste sang af dem alle er dog "Højt fra træets grønne top", og vi udskifter frit og frejdigt navne, så de passer med de tilstedeværende. Dog ikke Alain, men det må være en fejl, og nu hvor han lærer dansk hos Marlene, må han også hellere få sit eget vers.

 

Jeg kan også godt lide at spille "Altid frejdig når du går", fordi mormor altid gerne ville høre den sang. Hun tænkte tilbage på besættelsestiden og alt, hvad den rummede for hende, og jeg tænker tilbage på hende.

Når der er sunget af, åbner vi endelig julegaver. Der er mange, for alle giver hinanden noget. Sådan har det altid været.

Til sidst trakterer mor med småkager, konfekt og frugt, the og kaffe, en øl eller vand. Det er ret forskelligt, hvad folk har lyst til at drikke. Typisk er det ikke den store sult, der plager.

 

 

Juleaften var det magiske øjeblik, da jeg var barn. Siden ændrede det sig -eller udvidede sig er måske mere korrekt - til resten af december måned, som jeg gennem mange år har nydt som den tid, hvor jeg har set mange venner og familiemedlemmer til diverse arrangementer.

Med børn får den lige en tand til. Når man kommer hjem fra udlandet, og vælger at gennemføre sine ferier som vi gør, får den yderligere en tand. Det gør vores juleferie til en meget travl periode, men også en utrolig festlig tid, hvor vi altid har mange gode stunder sammen med alle jer, som vi gerne vil være sammen med.

Vi har af og til set Mette, Maja og Stine i Odense.

 

Vi har være i Juletivoli med Jakob og Ellen og deres forældre

 

Juletivoli var sindssygt meget koldere end når vi sædvanligvis mødes et sted i Danmark. Det er nemlig om sommeren. Men den lyserøde champagne var stadig ok under disse forhold, og også i papbægre og sammen med pølser.

 

Besøgt Sløk'erne i Svanninge Bakker på Fyn, hvor det har været fascinerende nu flere gange at se Clement og Flemming genoptage den leg, de legede sammen sidst, også selvom der var gået et år i mellemtiden.

Vi har haft masser af gode oplevelser med jer allesammen i juletiden i årenes løb. De er imidlertid ikke ret godt billeddækket, vi har åbenbart brugt tiden på at snakke i stedet for at fotografere. Så dem, der ikke er billeder af lige her: This is why.

Glædelig jul i stuen til både den ene og den anden og jer alle, nu har I sikkert travlt med alt muligt, og det har vi også, men jeg sender jer som nævnt en tanke i løbet af den lille times tid, jeg efter planen tilbringer på en bænk i Thomas Kingos kirke.

Knus Solveig

PS Kig igen nytårsaftensdag. Julen må godt strækkes lidt.