22. december

Men se, klaveret op er lukt,
og hør, hvor mor nu spiller smukt!
Med foldede hænder vi synge må
den julesang, vi har øvet os på.

Du grønne, dejlige træ, god dag!
Velkommen, du, som vi ser så gerne
med julelys og med danske flag
og højt i toppen den gyldne stjerne!
Ja, den må skinne;
thi den skal minde
os om vor Gud.

Den første jul i et fremmed land
Vorherre den store stjerne tændte;
den skulde vise vor jord, at han
den lille Jesus herned nu sendte.
I Stjerneglansen
gik engledansen
om Bethlehem.

Om Jesus-barnet fortæller mor
så mangen en aften, vi sad herhjemme;
vi kan hans bud og hans milde ord,
vi ved, at aldrig vi dem må glemme.
Når stjernen skinner,
om ham os minder
vort juletræ.

Den første jul i et fremmed land.

Ja, det har jeg jo faktisk aldrig prøvet rigtigt, hvert år er vi rejst til Danmark, et enkelt år var Josette og Alains ældste søster, Dominique endda med i Odense.

Siden har vi fejret jul i Frankrig weekenden før afgang til Danmark, og jeg har holdt dansk julestue som regel første søndag i advent.

Vores franske jul består mest i at familien spiser sammen, og generationers juletræ er sat op i hjørnet med krybben under, og børnene får deres julegaver af den franske familie og af os for at undgå transport, der de første år foregik i fly.

 

Den første jul med Clement i Soulieres var i 2003, hvor han omkring et halvt år gammel. På det tidspunkt boede vi hos Josette på gården, hvilket gik fint i et år, og siden har givet den meget store fordel, at jeg føler mig hjemme i huset, næsten lige så meget som Alain.

Året efter havde julemanden et teater med til Clement.

 

Men han var nu til familiens store morskab meget mere interesseret i plasticflasker, som han stillede op i gangen, væltede, rejste op igen osv i månedsvis.

Et par år efter havde vi også Eva med.

 

 

Halvandet år gammel og konstant i hælene på storebror, der viser vej til gaverne.

 

 

De voksne får også gaver - og som I kan se, blev jeg meget overrasket og meget glad for en ægte champagne sabel for nogle år siden. Og som I også kan se, så har de store drenge også stor glæde af de små drenges gaver.

David, Alains nevø - og de to har et nært forhold - har altid været meget opmærksom og sød overfor Clement og Eva, og det er i høj grad gengældt. Det skader jo heller ikke, at han nu er brandmand og redder på fuld tid, og dermed har spændende uniform og adgang til kasernen i Vertus med mulighed for at fremvise store røde biler i ny og næ.

David havde det meget skidt for cirka et år siden, men han har nu, så vidt vi kan se, fået det meget bedre. Vi støder ind i ham til familiemåltiderne, og så når vi arbejder i Soulieres i perioder, hvor han bor der. Det er meget dejligt at se ham deltage på en måde, der demonstrerer overskud, hvilket er noget, vi er meget glade for.

 

Julen i Soulieres foregår stort set ellers kun ved bordet. Måltidet varer til gengæld det meste af eftermiddagen. Det består af forret med fisk eller skaldyr, hovedret (kylling eller roastbeef), ost og grøn salat og fransk julekage. Det kunne godt være mere omfattende, men ingen har rigtig lyst til at spise mere. Til gengæld tager alle sig god tid til at snakke, og det er hyggeligt.

Jeg skulle plage Marcel - Josettes yderst diskrete ven og ledsager til dit og dat -
i flere år, før han endelig gav sig, og tog sin harmonika med et år til jul.

 

Han har spillet på baller i årevis, og det var sjovt at høre, selvom fingrene var blevet lidt rustne. Hvilket Josette kommenterede, så jeg tror ikke, at jeg nogensinde får det at høre igen.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg have svært ved at undvære dansk jul den 24. december, som altid har været en god aften i min familie, fyldt med ritualer og traditioner, som bidrager helt uundværligt til stemningen.

Jeg sætter virkelig stor pris på, at jeg aldrig har været nødt til at foretage valget, som de fleste af mine venner, der deler mellem de to familier eller har skilsmisseproblemstillinger eller ikke føler sig godt tilpas i deres families jul.

Men der er jo dog også visse franske traditioner, som man skal kende, når man er halvt fransk, og tilflytter i Frankrig. Julekrybben nedenfor træet for eksempel, og la bûche, en tung konditor-ting, som kan se sådan her ud.