16. december

Bedstemor fortæller:

"Hver juleaften, netop nu,
når julegrøden koger,
da vandrer - Peter, hører du? -
igennem aftenens tåger
med store kanestøvler på
den gamle Jul til staden;
fra vindvet kan man se ham gå
på sneen gennem gaden.
Et dejligt juletræ han bær',
det største vist i skoven."

Se, det er jo en af mine yndlingspassager i Peters Jul.

Den med den gamle Julefar, der går rundt i staden med lys i luen, og store kanestøvler på.

Jeg kan faktisk godt blive helt rørt over ordene, og sådan har jeg det med mange ord i især julesangene.

Jeg har hørt dem så mange gange og i selskab med folk, jeg holder af, at de blotte ord nu rummer den gode stemning, der er, når man opholder sig sammen med de mennesker, man holder af.

Jeg har det ikke sådan med de franske julesange, og det er selvfølgelig fordi de ikke rummer den samme mængde levede år og julefest, som de danske, og så fordi, at der er en hel verden til forskel på ens modersmål og ethvert siden tillært sprog. De ligger heller ikke samme sted i hjernen, men det går jeg da stærkt ud fra, at de kommer til for Clement og Eva, så de kan have adgang til dette særlige at have hjemme i sit sprog eller i begge sine sprog.

Det betyder selvfølgelig ikke at jeg lader stå til. Jeg gør, hvad jeg kan, for at flytte ind i fransk på en måde, der passer mig.

I år tog jeg virkelig sammen og introducerede for første gang fællessang til vores julearrangement.

Her synger man jo ikke.

Efter skolen - maternelle, vil jeg tror. Det er udelukkende anderledes for Clement, fordi korsang er en del af hans musikrepertoire - synger man ikke, aldrig mere her. Derfor er det naturligvis meget grænseoverskridende at synge højt sammen med andre, man ikke engang nødvendigvis kender.

For Alain var konceptet så grænseoverskridende at han ikke engang ville lave 10 kopier af mine to udvalgte franske sange. Men kun 5.

Heldigvis var gæsterne friske, og heldigvis var der en musikærer iblandt, der kunne istemme "Petit papa noël" højt og klart, da dens melodi var sværere, end jeg havde forudset.

Næste har jeg tænkt mig at stå for kopierne selv, og det er da muligt, at jeg vil udvide til tre. Når vi så har gjort dette 10-15 år, begynder ritualet nok at give en mere følelsesmæssig mening. Præcis som Peter Jul og alle de andre.