10. december

Med risengrød begynder vi -
husk på, der er en mandel i! -
Og så skal gås vi have.
I gåsens ryg et flag skal stå,
og den har små manchetter på
og grankrans om sin mave.

Når det er jul, kan man ikke undslå sig for risengrød. Sådan er det jo. Jeg er ikke nogen speciel stor fan af denne spise, slet ikke med smørklat. Det er dog ikke fordi jeg ligefrem nægter at tilberede den, men nu er andre kommet mig i forkøbet.

Hos os plejer det jo at være min mor, der lavet pakkekalender til børnene. Det kunne ikke lade sig gøre i år, og inden jeg overhovedet var begyndt at overveje, hvad man kan putte ind i alle de pakker, havde hun indkøbt en Lego til hver. Fint nok: Mission aacomplished.

Bortset fra, at Eva ikke forstod konceptet med en låge per dag.

Eller forstod hun netop alt for godt? Man kan ikke være helt sikker med den pige.

Den 1. december lykkedes det i hvert fald bege møgunger at åbne alle låger og bygge hele Lego-sættet, inden dagen var blevet ret gammel.

Eva tillod sig oven i købet undren over, at der ikke var noget i sokken dagen efter.

Jeg var hård. Ærgerligt, lille ven.

Men hendes far blev blød som smørklatten på risengrøden, og da alligevel er for koldt til at arbejde i vinen om morgenen, drog han på indkøb. Vendte tilbage med 18 små pakker, som han selv pakkede ind enkeltvis, og nu forestår afleveringen af hver morgen.

Det er også ham, der mener, at der skal laves risengrød til nissen - på risotto-ris men det ved franske nisser ikke noget om. Den bliver sat op på loftet alligevel. Det er Alain, der tilbyder vores åbenbart nu tykke kat Milka mulighed for et ekstra måltid, og endda undrer sig over, hvorfor Milka pludselig er blevet hans ven. Tallerkenen er set vandre op iført 11 teskeer, da Eva mener, der bor 11 nisser på loftet.

Den nye Pyrus-DVD-kalender, som begge elsker, giver masser af inspiration i den henseende.

Troligt sørger den gode Alain for at fragte den let renslikkede tallerkene op igen, så det er synligt for enhver, at nissen har været det.

Gaverne: Selvom de to rødder har hver sin sok - fra New York - tillader Eva sig at klatre op i Clements seng og åbne hans pakke, når hun har kigget på sin egen.

Det er svært at skælde ud. Hun er udspekuleret på en meget charmerende måde.

Og Alain, han har virkelig taget det bedste af alt nisseriet til sig.

Så kan jeg næsten tilgive risengrøden. Hvis jeg i det mindste slippe for nisseøl. Det klarer Eva i øvrigt også med største fornøjelse. Men det er der vel ingen, der tvivler på.

 

 

 

 

Et år havde nisserne anbragt alle Clements tøjdyr med instrumenter. Et andet af alains påfund, der har gjort så stort indtryk, at Clement stadig husker det, og han kan højst have været 2-3 år gammel. Det så også skægt ud.