2. december

Og på hans bord forleden dag
jeg så et yndigt lille flag,
og det jeg ikke glemmer.
Papir han klipper med en saks;
men, når jeg kommer ind, han straks
sin stads i skuffen gemmer.

Vores far klipper ikke julestads. Det gør man ikke rigtig i Frankrig, når man først har forladt Ecole Maternelle, som er den forskole, hvor Eva i øjeblikket slår sine folder. Men af og til når der er tid, laver han masser af andre ting med Eva og Clement. Denne idé er fra Alains fødselsdag, den 13. juni 2010.

 

 

Vi gik en tur i den grønne skov for at finde noget ler.

På det tidspunkt var den helt store dille i Clements skole at spille kugler. Men ikke glaskugler. Det var nogen særlige plasticdimser med sjove ansigter og former, som naturligvis kostede det blege. Hvis man da kunne finde dem nogen steder. Det var nemlig en dille, ingen nedenfor bjerget nogensinde havde hørt om. Man kunne imidlertid kun være med i den leg, hvis man selv havde nogen, og det havde Clement ikke. Hans mor gad ikke lede med lys og lygte efter dem på nettet eller i en eller anden obskur butik i Chalons-en-Champagne, hvor rygterne gik i skolegården om, at man vistnok kunne få dem. Købe. Tre for to euro.

Når en eller anden ven forbarmede sig over den stakkels dreng og gav ham en at spille med, tabte han den samme dag. Det var svært - ikke mindst for de voksne - at finde ud af de indviklede regler for udveksling og tab og vind. Andre end os opgav med et: Det må I selv finde ud af.

Vores plan var så at finde ler i den grønne skov og bage skidtet selv.

 

 

 

Vi fandt en stor og spændende rævegrav. Der var også ler, som vi bragte hjem i en gammel kakaodåse, og så gik Alain og børnene i gang med at forme kugler og sjove ansigter og bage dem i ovnen.

Så somt så gjort. Fine Jojosh'er fik vi ud af det. Men desværre ikke helt acceptable som gangbare spillejetoner. Måske pga en lille produktionsfejl: Vi kan ikke bage skovens ler hårdt nok, så kuglerne går i stykker, når man spiller med dem.

 

 

 

Nu er vi helt ude over problemet, for i den nye skole har ingen hørt om dimserne, og indtil videre samler ingen af børnene på de kort - Pokemon, fodbold og hvad der nu ellers er - der vistnok er objekt for bytterier på den nye skole.