Tuesday, December 07, 2010

7. december

Da før jeg ud med Karen gik,
var hun i bagerens butik;
dér stod den tykke bager,
og han skrev op, hvad Karen sa'e:
Til juleaften skal vi ha'e
to store julekager.

Hjemme i min familie har vi ingen Karen til at sørge for julekage. Vi har min mor. Hun bruger hele december og vist en god del af november med på at pynte op overalt, på at købe små ting, på at formidle julekalendre, finde på gaver, bestille flæskestej og leverpostej og sønderjysk spegepølse og kålpølser - for det ka' Sol så godt li' efter Sønderjylland, og det er rigtigt, med grønlangkål - og meget meget mere. Samt julekage.

I 2010 må det blive anderledes, det var det også i 2009. Men der er alligevel en verden til forskel.

Det kan godt være, at der er problemer på Odense Sygehus. Men vi har nu grund til at være glade allesammen for at mors operation er gået så godt.

Her er billederne vi tog i sommerferien til at tage med på sygehuset. Det var i august, operationen fandt sted to dage senere, og mor var nervøs.

For i julen 2009 havde vi en uønsket gæst til bords, nemlig frygten for en ny hofteoperation. I julen 2010 vil det sikkert stadig stå krykker, men vi ved, at hoften er klaret, godkendt og så god som næsten ny, og at det nu er et spørgsmål om genoptræning.
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Jeg fandt faktisk ingen billeder fra julen 2009. Jeg måtte tilbage til julen 2008 for at finde billeder, hvor vi alle gør noget sammen.

 
Posted by Picasa

Henter juletræ udenfor Odense ledsaget af den mest skrattende højttaler Bjældeklang, nogen kan forestille sig.

Er der egentlig ikke lidt Tim Burton over det sted? I vores familie har det altid hedder "Musik i Skoven", og det kan da godt være, at det ikke er det mest kryk-egnede sted, man kan forestille sig. Men så må mor jo spare på kræfterne og overlade juletræsvalget til kyndige kræfter fra familien.

I mellemtiden har vi siden august fulgt med i fremgangen, som forekommer imponerende set fra Champagne. Men for mor går det slet ikke hurtigt nok. Det er vel ikke så mærkeligt.

Krykkerne står stadig i nærheden. Også til fars 70 års fødselsdag i midten af november.

 
Posted by Picasa
Men mor, så er det også snart slut, og vi glæder os meget til at få dig tilbage i fuld fysisk form.

Det må være en af de bedste gaver, vi har fået i 2009.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home