11. december

Når far skær hul på gåsen så,
han løfter mig, jeg kigge må
til sveskerne derinde.
Vi trækker "gåsekrog" for spøg,
og tænk, en stor klat syltetøj
jeg får, hvis jeg kan vinde.

En rigtig dejlig oplevelse havde vi alle onsdag den 8. december. Jeg vil faktisk betegne det som en af decembers rigtig gode julegaver.

Clement og Eva havde ved min mellemkomst inviteret deres venner fra sidste års skoler til julekager.

Clement er omgivet af venner, relationer, bekendte i sit liv, og dem fra sidste år hænger også stadig på. Han er en flink dreng, åben og vellidt, det er der vist ingen tvivl om. Eliot, Corentin, Maxence, Marie og Julie var med.

 

Vi ved godt fra fødselsdagene, at ungerne ikke kommer for at spilde deres tid med at spise. De kommmer for at lege igennem, så det gjorde de. Oven i købet faldt der de vildeste mængder sne i løbet af eftermiddagen.

Mødrene benyttede lejligheden til at skulle på indkøb, og dem, der kom afsted, kom ikke tilbage igen, men måtte sende bedsteforældre i byen for at hente børn. Snefaldet var det voldsomste i 23 år, og ungerne var selvfølgelig ude at lege i sne, og måtte bagefter låne bukser. Ingen var jo forberedt på al den sne.

Den dejligste oplevelse var at have besøg af Evas veninde fra det første skoleår. Clementine, som hun ikke havde set i et halvt år, men nu, hvor Eva er velintegreret i sin nye kæmpeklasse, turde vi endelig gøre forsøget med at lade dem mødes igen.

 

Det var meget vellykket. De to piger var så glade for at se hinanden igen. Hoppede rundt med dukkevogne, hvilket jo ellers ikke er Eva first choice indenfor legetøj. Hun er mere til farlige riddere, Spiderman-udstyr, jernhånd og den slags, men da Clementine også har en storebror, mestrer hun også det felt, og de to småpiger klarede sig også fint blandt fire syvårs drenge, der legede russere og amerikanere i krig (overraskende leg, fandt jeg, spor fra James Bond monstro?). Begge piger er store fans af fjollede gags.

Nå, men Eva og Clementine nåede undervejs at aftale, at de skal sove sammen og besøge hinanden, og jeg ved ikke hvad. Eva har jo set Clement have det sådan med især Eliot, og der er ingen tvivl om at hun har savnet det samme. Selv om Eva er vældig rock n roll, så er hun nok ikke helt klar til sleep-over uden mor og far. Men mindre kan jo også gøre det. Et besøg i ny og næ en onsdag eftermiddag f.eks.

I dag slog det pludselig ned i mig - efter et års tid - hvorfor der formentlig aldrig kom noget ud af mit forsøg på kontakt til Clementines mor: Vi kommunikerer ikke på samme måde.

Hun hentede aldrig selv sin datter, så jeg kunne ikke tale med hende, da man ikke sådan kan bede om telefonnummer uden at kende folk først. I stedet foreslog jeg hende i et lille brev, at pigerne skulle mødes og lege sammen efter skole og fik aldrig svar. Først nu forleden gik det op for mig, at hun formentlig ikke har forstået, at jeg ventede på et tilsagn.

Det er historien om mine relationer i Verzy i en nøddeskal: Da jeg endelig udstedte den konkrete og korrekte invitation, kom Clementine straks, men jeg gik altså og ventede i et år på grønt lys fra moderen om, at relation overhovedet var velset eller ønsket. I mellemtiden fandt jeg hende ualmindelig uhøflig og ubehagelig, siden hun aldrig svarede på min venlige forespørgsel.

Det er præcis derfor, vi ikke skal blive boende her. Relationer er komplicerede. Men jeg kommer nok til at arbejde lidt på denne her alligevel, for de to småpiger var sørme godt nok glade for at være sammen igen, og jeg er nu fuldt opdateret på kattesituationen hos Clementines bedstemor (en er død, en flyttet i skoven og den sidste bor stadig hjemme). Hun fortalte mig om sine killinger en gang sidste skoleår. Det kunne hun altså stadig huske.

Det kunne jeg også, da hun tog emnet op. Det er derfor, det er så vigtigt at passe godt på sine rigtige venner.