6. januar

Se, nu er da julen straks forbi;
det er Helligtrekongers aften.
Så ender den rare jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre lys har vi tændte - tænk engang -
for kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en julepresent;
vi ved det, for far har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille bord
og ser, hvordan lysene brænde;
når de er slukkede, siger mor,
at så er julen til ende.

Noget af det allerbedste vi foretager os i januar måned her i Frankrig er at spise Galette des Rois. Hellig 3 Kongers-kagen.

 

 

Her spiser vi den for allerførste gang i selskab med de danske-franske familier fra Paris, der besøgte os i Soulieres lige efter årsskiftet 2003/2004.

De piger og især Julie var jo min mødregruppe i Paris, faktisk de eneste jeg oplevede jeg kunne tale med i Frankrig i de første par år udover Alain. Jeg blev hurtigt klar over, at ingen nok ville komme til Soulieres uden deres mænd og biler, så jeg inviterede dem en søndag. Til dessert skulle vi have Galette des Rois, hvilket alle fandt sjovt. De fleste kendte som danskere ikke traditionen. Det gjorde jeg heller ikke.

Men min svigermor stak mig ugen inden opskriften med ét: Her, den kan du lave på søndag, og så tog hun ellers ud at rejse. Derfor stod Alain og jeg med håret ned af nakken til sent aftenen før med dette bageprojekt.

I virkeligheden er det ganske enkelt, og smager 100 gange bedre end bagerens model, og I kan nemt lave den selv.

I kan begynde med at skaffe en lille porcelæns-overraskelse. Det er kagens indbyggede konkurrence. Den kan udskiftes med en bønne, som det også oprindeligt har været. Den gælder det om at finde i sit stykke, og så bliver man roi eller reine. Altså en slags pendant til juleaftens mandel i ris a l'amanden.

Hos Finn og Isabelle har jeg lært, at man placerer et barn under bordet, og så skærer moren kagen for i otte stykker, som barnet fordeler på de tilstedeværende.

Porcelænsfiguren - fêve'n - kan se sådan her ud:

Her er den fra et samlermarked i Vertus, hvert år sine serier, og det er selvfølgelig et samlerobjekt for nogle.

 

Denne kage er som nævnt meget dejlig og den kan sagtens laves i Danmark også.

Køb to færdige tærtebunde,

Dem jeg køber her er en mellemting mellem butterdej og mørdej. De skal gerne løfte sig i lag som wienerbrød men helst ikke så tungt og fedt som butterdej. Men hvis det er nødvendigt, så er butterdej bedre end mørdej, vil jeg mene.

Næste skridt går ud på at lave to forskellige cremer, der blandes til sidst.

Creme 1:
10 cl mælk
20 g sukker
2 tsk vanillesukker (jeg bruger god vanillesukker m ægte vanille)
1 æggeblomme
10 g Maizena

Denne creme mislykkes, hvis man ikke respekterer rækkefølge og hvillken blanding, der kan hældes i en anden.

Varm mælken i en kasserolle.
Rør æg og sukker i en skål, tilsæt Maizena og derefter mælk
Hæld tilbage i kasserollen og varm op, lad den tykne gennem to minutters konstant omrøring. Hæld den ud på tallerken og lad den afkøle

Creme 2:
80 g smør
80 g florsukker
80 g mandelmel (det må man lave selv, hvis man ikke kan købe det som i Frankrig)
2 æg
1 tsk gylden rom (jeg bruger den farve rom, jeg har)

Blødgjort smør røres med æg, et ad gangen, tilsæt mandelmel og florsukker og rom, og rør cremen ensartet

Anbring den første tærtedej på et stykke bagepapir på bageplade. Prik den med gaffel.

Blandt de to cremer godt, hvilket giver en masse, som hedder frangipane på fransk. Den er marcipansagtig. Spred den på tærtepladen men stop 3 cm fra kanten hele vejen rundt. Anbring bønnen eller figuren et sted i creme-massen.

Man kan pensle kanten med vand.

Den anden plade lægges ovenpå den første og kanterne presses sammen.

Øverste plade pensles med æggeblomme.

Kagen tilbringer 30 min i køleskabet

Tænd ovnen på 210 grader.

Pensl en gang til med æggeblomme og rids et mønster med kniv. Prik kagen i midten for at undgå at den puster sig op i ovnen.

Bag 10 min og skru så ned til 180 grader, hvorpå kagen bager yderligere cirka 25 minutter.

Nu venter nydelsen forude.

Kagen skæres i otte stykker, hvis man er flere, må man lave flere kager. Det gælder om at have en krone klar. Som vi havde til Flemming i det herrens år 2004. Nu er det 2011, et uden tvivl glimrende år at spise en hel masse Galette det Rois. Ligesom de andre år.

 

Her i regionen serverer man altid champagne til kagen. Jeg vil i så fald anbefale demi-sec.

Lego styrer

 

Sådan her kan man også bygge med Duplo. Det er måske ikke lige til at se, men dette er en guitarfødselsdag, og der er guitarer på både skal-vi-sige 4 år, en storebror på 8 år og så en meget stor, der fylder 15 år. Clement har simpelthen haft så utrolig meget glæde af Lego, og det fortsætter foreløbig. Han har jo haft en fantastisk lærer i Alain, der har elsket at bygge igen, men det har også altdi været stort at se Mads' store Lego-konstruktioner og siden at dele det med jævnaldrende Lego-entusiaster som Robert, August og Jakob.

Percussion

 

Billede fra endnu en djembé-koncert, hvor læreren Christian havde inviteret en af sine musiker-venner med. Han sidder i baggrunden og spiller tabla, som er et percussion-instrument, der bruges i Afghanistan, Pakistan og sikkert også andre steder.

Jeg husker, at jeg blev enig med en af de tilstedeværende - og det var hverken mor eller Nathalie eller kusinerne, der også var med - at det jo ikke skader musikken, at de optrædende også ser godt ud.

Christian ser uforskammet godt ud, og det var da også det første, Evas lærer sagde sidste år, da han havde aflagt besøg i Clements klasse halvanden time forinden. Rygterne løber hurtigt i lilleputland: Hun ville godt have været inviteret, og så havde hun forresten hørt, at læreren så godt ud. Det kunne jeg kun bekræfte.

31. december

I aften ender det gamle år,
og derfor vi æbleskiver får.
Jo, vi kan lugte, at Karen bager,
mens vi spiller Gnav om peberkager.

Nå, hvor det buldrer derude! Hør!
Der kom en potte på Karens dør.
Det var vist Anders, for Karen siger,
at han gør løjer med alle piger.

På gaden knalder det skud på skud,
nu skyder drengene året ud.
Jeg hørte det før, da ned vi rendte
for bedsteor fra vognen at hente.

Hun bliver altid, til tolv den slår,
for så begynder det nye år.
Først vil hun "Glædeligt nytår" sige,
så kommer vognen og hendes pige.

 

Nytårsaften har vi holdt sammen med mange af jer i årenes løb, men der er ikke mange af de aftener, der findes på billeder. Der er lige en undtagelse fra Pandrup, hvor vi var sammen med Marianne og Allan og nogle af deres naboer for nogle år siden. Vi fandt blandt andet ud af, at Clement ikke bryder sig om knaldperler, hvorimod Eva er stor fan. Ingen stor overraskelse.

Det var da forresten denne nytårsaften, vi drak de første flasker med syvstjerne på maven. Den lavede Alain og Marianne til os, og vi har været glade for den lige siden. Muligvis vil blive trukket lidt i spidserne i løbet af 2011 efter Peters banebrydende opdagelse i efteråret 2010: Syvstjernen er i virkeligheden to sammensatte femstjerner, sagde Peter, og konstruerede en model for at underbygge tesen.

 

Syvstjerne eller dobbelt femstjerne. Hvis I blander for hårdt i nat, så gør det ondt i håret i morgen, med mindre I holder jer til vores champagne.

Både det ene og det andet er et afprøvet koncept.

Ellers kan man jo træde ud i nytårsmorgenkulden og se om det får tågerne til at lette.

 

Frisk nytårsmorgen på naturlegepladsen i Hune tæt ved Løkken. Frysende koldt, sådan som nytårsmorgener har det med at være.

I år holder vi nytårsaften, formentlig i Verzy, formentlig med diverse venner.

Vi ønsker jer et dejligt og lykkebringende nytår.

Husk at kigge om fem dage. Man har lov at strække jule- og nytårstiden helt til Hellig 3 Konger.

Jason

 

Clement med sin ven fra det første skoleår, Jason, der nu bor 120 kilometer længere sydpå. De ses stadig i ny og næ, og deler interessen for fodbold.

Jason og hans storesøster Amandine var de første børn, jeg rigtig kunne øve børnefransk med. Jeg var naturligvis nervøs, men børn er jo ikke så komplicerede: De skal enten spise, drikke eller tisse, så jeg holdt hurtigt op med at bekymre mig.

Ferme Vertuelle

 

 

 

Ferme Vertuelle er en herlig besøgsbondegård midt inde i vores store skov.

Indehaveren er lidt af en særling. Han fortæller historier, og samler på alt.

Ethvert besøg starter med at man får en masse stenhårdt baguette at fodre dyrene med, ellers tager gedebukkene, hvad de rive løs, hvilket far fik at mærke, da vi besøgte dem sommeren 2009.

Børn slutter altid et besøg med et diplom, men først skal de sige som en hane. Den siger som bekendt coqerico med forbehold for stavefejl.

Kugletrillere

 

Har I lavet havregrynskugler for nylig. Det er læk-kert, som Eva siger.